Skovtur i Tisvilde Hegn

Vælg billetter


 

 

Britt fortæller:

Det er her i skov og ved strand, sjælen finder ro og ideerne opstår, når jeg lader sanserne løbe frit på mine gåture i nærområdet blandt helårshuse og sommerhuse, i skov og på strand, ad veje og stier. Det er her jeg inspireres både direkte og indirekte af alt det, jeg sanser omkring mig. Det er naturens og kulturens potentiale og samspil, som fascinerer og kommer i spil undervejs på gåturene.

Kom med på denne inspirerende tur, hvor Britt vil vise dig vej rundt i Tisvildeleje.

Britt er en inspirerende og levende fortæller, og du vil helt sikkert få information og oplevelser ud over det sædvanlige.

Program:

10.00 Fra Tisvildeleje station
15.00 Slut ved Godhavn station
Pris: kr. 350,- inkl. frokost og kaffe/kage
Tur: ca. 8-9 km
Antal deltagere: Max. 14 personer

Prisen indeholder en let frokost ved Strandhotellet samt kaffe/te og kage i slutningen af turen i Britts atelier.

Leder: Turleder Klaus Falsing og billedkunstner Britt Salver

Turbeskrivelse:

Turen udgår fra Tisvildeleje station og slutter ved Godhavn station.

Skovturen bliver en sanselig oplevelse blandt huse og i skoven, ad små vejer og stier i det kuperede landskab. Der knyttes fortællinger til særlige steder, og sanserne får rum til udsigt og fordybelse.

Frokosten nydes på Strandhotellet.

Vandringen afsluttes i Britts atelier. Her er kunst, kaffe/te og kage og tid til snak sammen om oplevelser og til at se og høre om kunsten. ( Til Godhavn station 7 minutters gang).

Oplev, hvordan billedkunstner Britt Salver inspireres af sit nærområde Tisvildeleje, med skoven som udgangspunkt.

Venue


like2hike Tisvildeleje Station Tisvildeleje station
3220 Tisvildeleje, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google